Kreative pauser

Jeg tegner også – primært genstandstegninger. Nogle af dem er blevet brugt i forskningsartikler og museumsudgivelser (Orla Madsen, Journal Of Danish Archaeology) Det er en koncentreret proces, som kræver tålmodighed og forståelse for den faglige kontekst.

I 2020 besluttede jeg mig for at lære at dreje med ler – mest som en lille udfordring til mig selv. Men jeg blev hurtigt hooked. Der er noget befriende ved at slippe kontrollen, rode med hænderne og ende med ler over det hele.

I fritiden ser du mig ofte bag et kamera. Jeg prøver at fange stemninger og detaljer, især i naturen. Oftest bruger jeg bare min telefon, men jeg har også erfaring med mere avancerede kameraer, lyssætning osv.